
KONTAKT
Keramiker Lone-Lotte Janns - Sørkelvej 112 - Sminge - 8600 Silkeborg - Tlf.: +45 8685 4385 - E-mail.: lonelottejanns@hotmail.com
PROFIL
GALLERI
FORSIDE
UDSMYKNING
At arbejde med leret er for mig som at tage på opdagelsesrejse. En rejse, som kan være nok så tilrettelagt, funderet i det gode håndværk.
Alligevel ved jeg aldrig helt hvor jeg ender, det uforudsigelige i den keramiske proces vil altid sætte sit præg.
Jeg tegner, laver skitser, arbejder med alkymien, gør alle forberedelserne - for endelig at sætte hænderne i leret.
Alt imens drømmer jeg, fabulerer, ser det
færdige værk for mig. Vil det lykkes, også efter at have været under flammernes lunefulde indflydelse!. Det er processen i
ovnen, der i sidste instans afgør om resultatet også svarer til forventningerne.
I mange timer følger jeg brændingens forløb. Kigger ind i ovnens rødglødende øje. Ser
keglerne falde, og slukker ovnen.
Nu kan jeg kun vente, vente på det eventyrlige øjeblik, hvor ovnen kan åbnes.
Ler - ild - vand, det fascinerer.
